Bernstorffsminde’s møbelkollektion byder på klassisk dansk design, der aldrig går af mode. Hvert enkelt stykke er fremstillet med omhu og sans for detaljen af dygtige håndværkere, hvilket sikrer kvalitet og lang levetid.
Bernstorffsminde har skabt kvalitetsmøbler siden 1837. Vores egen møbelkollektion indeholder klassisk dansk design, som aldrig går af mode. I samarbejde med talentfulde designere og håndværkere skaber vi møbler med lang holdbarhed, der bringer skønhed til ethvert rum.
Bernstorffsminde Møbelfabrik blev grundlagt i 1837 på Sydfyn, og drives af familien Sundberg. Bernstorffsminde kombinerer faglige viden og håndværksmæssige færdigheder med de bedste designere for at skabe innovative og prisbelønnede møbler.
Bernstorffsmindes produktion foregår stadig på Sydfyn, hvor der lægges stor vægt på kvalitet i alle led. Vi er med på hele rejsen – fra træstammerne skæres op, til det færdige møbel står klar med den sidste finish.
Kun de bedste materialer bliver udvalgt, og hele fremstillingsprocessen finder sted på eget værksted, hvor alt bliver grundigt testet og godkendt. Resultatet er møbler, der er skabt med stor omhu og en udpræget sans for detaljen.
Hos Bernstorffsminde arbejder vi målrettet for at minimere vores påvirkning af omgivelserne. Vores ambition er ikke blot at reducere vores klimaaftryk, men også løbende at udvikle vores forretning i en mere ansvarlig og klimabevidst retning.
Bernstorffsminde og cirkulær økonomi
I en tid, hvor ressourcer er under pres, og bæredygtighed er afgørende, spiller cirkulær økonomi en central rolle for Bernstorffsminde, i udviklingen af både nutidens og fremtidens træmøbler. I stedet for den traditionelle “brug-og-smid-væk”-tankegang fokuserer Bernstorffsminde på, at forlænge materialers levetid, minimere affald og skabe værdi gennem hele produktets livscyklus. Hos Bernstorffsminde arbejder vi målrettet med cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi inden for produktion af møbler handler om at udnytte ressourcerne bedst muligt og forlænge møblernes levetid. I stedet for den lineære model, hvor møbler produceres, bruges og kasseres, fokuserer vi på den cirkulære tilgang, hvor der er fokus på lang holdbarhed, genbrug, reparation og genanvendelse.
Slowing flows – når kvalitet forlænger levetiden
Et centralt princip i cirkulær økonomi er slowing flows, som handler om at bremse strømmen af materialer gennem økonomien. Hos Bernstorffsminde betyder det at vi designer og producerer møbler i høj kvalitet, som kan holde i generationer. Ved at vælge solide materialer, klassiske konstruktioner og gennemtænkt håndværk reduceres behovet for hyppig udskiftning – og dermed også ressourceforbruget.
Tidløst design frem for hurtige trends
Tidløst design er en nøgle til at sikre, at møbler forbliver relevante og attraktive over tid. Når æstetikken ikke er bundet til kortvarige trends, øges sandsynligheden for, at møblerne bevares, genbruges og gives videre. Bernstorffsminde arbejder hovedsageligt med æstetisk holdbarhed og tidløst design, hvilket understøtter en cirkulær tankegang, hvor værdien af vores møbler ikke ikke forringes hurtigt, men tværtimod opretholdes gennem mange år.
Vedligehold og reparation som en naturlig del af produktets liv
I en cirkulær model er vedligehold og reparation ikke en undtagelse – men en integreret del af produktets livscyklus. Vores kollektion egner sig særligt godt til dette, da møblerne kan slibes, olieres, ombetrækkes og repareres over tid. Ved at gøre vedligehold nemt og tilgængeligt for forbrugeren, forlænges møblets levetid betydeligt, og behovet for nyproduktion mindskes. Vi har derfor vedledninger på hjemmesiden om både vedligehold og reparation af vores møbler.
Ansvarlig produktion – fra råmateriale til færdigt møbel
Selve produktionen af Bernstorffsmindes møbler spiller også en afgørende rolle i den cirkulære værdikæde. Vi anvender primært certificeret træ hvor det sikres, at råmaterialerne stammer fra ansvarligt drevne skove hvor der tages hensyn til biodiversitet og genplantning. Samtidig har vi fået elektrificeret hele produktionen, og kan ovenikøbet reducere vores CO₂-udledningen, idet meget af energien kommer fra vedvarende kilder. Integration af solceller i produktionen gør det muligt at producere møbler med et lavere klimaaftryk og større energiuafhængighed. Samlet set understøtter disse tiltag en mere ansvarlig og fremtidssikret produktion.
Affald som ressource – reduktion og genanvendelse
Hos Bernstorffsminde bliver ikke alt affald betragtet som skrald, men som en værdifuld ressource. Målet er først og fremmest at reducere affaldsmængderne gennem effektiv materialeanvendelse og optimerede produktionsprocesser. Restmaterialer og overskydende træ tænkes aktivt ind i nye produkter eller komponenter, så så meget som muligt anvendes. Det træaffald vi ikke kan genanvendes direkte, bliver i stedet udnyttet som biobrændsel i vores biomassefyr og dermed bidrage til energiproduktion. På den måde lukkes kredsløbet, og spild minimeres. Vi har stort fokus på at mindste vores splid og genbruge og genanvende så meget som muligt.
En ansvarlig fremtid for træmøbler
Ved at kombinere slowing flows, mindre spild, en ansvarlig produktion og fokus på vedligehold er Bernstorffsminde med til at skabe en mere ansvarsbevidst møbelindustri. Det handler ikke kun om at producere mindre – men om at producere bedre, tænke længere og skabe møbler, der holder både i funktion, form og værdi.
Cirkulær økonomi er ikke blot en strategi – det er en tilgang, der former fremtidens møbler og den måde, vi bruger dem på.
Vi tror på, at vores nytænkning, kvalitet og designkreativitet er nøglen til at skabe populære designmøbler, der kan bringe glæde til vores kunder. Vi har vores hovedkontor og produktionsfacilitet i Stenstrup og har etableret et stort netværk af leverandører og dygtige snedkerhåndværkere.
Vi er meget stolte over vores produkter og det håndværk, der går ind i at skabe dem. Vi håber, at du vil se vores møbler som en investering i din boligindretning, som vil fortsætte med at glæde dig i mange år.
I et tæt samarbejde med anerkendte danske designere har Bernstorffsminde skabt en møbel kollektion med klassiske designs og moderne møbler. Læs mere om vores samarbejde med de dygtigste designere.
Bernstorffsminde producerede gennem mange år den ikoniske Kaare Klint kirkestol. Og idag produceres der stadig stole af bla. Børge Mogensen til indretning af kirker.
Kirkestolen blev designet af Kaare Klint i 1936 og blev oprindeligt designet til Bethlehem Kirken. Det er imidlertid i Grundtvigs kirken, der har bidraget til stolens ikoniske status.
Både Bethlehem og Grundtvigs kirker blev tegnet af den anerkendte arkitekt Peder Vilhelm Jensen Klint, Kaare Klints far.
Efter Jensen Klints død i 1930 afsluttede Kaare Klint opførelsen af begge kirker.
Bernstorffsminde producerede Kirkestolen 2004 – 2022.